Mission 2 den grå dame
Omslagsillustration: Pernille Lykkegaard.
En bog fuld af drama og ægte fortællerglæde. En dejlig og varm bog om venskab og ubetinget sammenhold. Nønne Lønne Votborg.
Henrik Nilaus rammer en fin tone i romanen, der er spændende episoder, sjove hændelser, og man kan roligt sætte sig til at vente på den næste i serien. Mission 3 vil være på vej.Bent Rasmussen
Bogen er velskrevet, og særligt dialogen mellem personerne flyder godt.
En fin og velskrevet efterfølger til bind 1 i serien om APS Security. Et godt bud på en krimiserie, der kan fænge både drenge og piger fra 10-13 år. Lektør: Marion Tirsgaard
Henrik Nilaus historie om de tre venners detektivbureau er tilsyneladende en klassisk børnedetektiv roman … men den er mere end det, for der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om de gør det rigtige. Om det er ok at gøre noget ulovligt, for at løse et problem. Om målet helliger midlet. Bogen giver heldigvis ikke noget klart svar. På den måde bliver historien mere interessant og spændingen får mere tyngde. Emil Blichfeldt.

En bog fuld af drama og ægte fortællerglæde. En dejlig og varm bog om venskab og ubetinget sammenhold. Nønne Lønne Votborg.
Bogen er velskrevet, og særligt dialogen mellem personerne flyder godt.
En fin og velskrevet efterfølger til bind 1 i serien om APS Security. Et godt bud på en krimiserie, der kan fænge både drenge og piger fra 10-13 år. Lektør: Marion Tirsgaard
Henrik Nilaus historie om de tre venners detektivbureau er tilsyneladende en klassisk børnedetektiv roman … men den er mere end det, for der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om de gør det rigtige. Om det er ok at gøre noget ulovligt, for at løse et problem. Om målet helliger midlet. Bogen giver heldigvis ikke noget klart svar. På den måde bliver historien mere interessant og spændingen får mere tyngde. Emil Blichfeldt.
Detektivbureauet APS står for Aske, Paprika og Sander og løser alle opgaver med fuld diskretion. Det påstår de i hvert fald på hjemmesiden, de har lavet mest for sjov. Men da der pludselig tikker en opgave ind, er det svært at takke nej, når man er i pengenød.
”I den smule lys, som kom ind gennem vinduerne i teatersalen, kunne vi se to skygger tone frem gennem væggen. Mellem sig bar de et stort maleri. De bevægede sig langsomt hen over det knirkende gulv mod det sted, hvor vi sad på hug…
Med ”Mission 2: Den grå dame” er detektivbureauet APS på banen igen. I bedste ”De fem” stil, stiller Aske, Paprika og Sander – deraf navnet APS – op til opgaver, der kræver fuld diskretion. Egentlig opstod detektivbureauet ved et tilfælde, men nu er de tre gode venner godt i gang og har fået smag på at opklare sager.
I første bind tog de til Sønderjylland for at løse et mysterium om dræbte får, men denne gang gælder det noget endnu mere kostbart: dyre malerier fra et slot! Detektivbureauet modtager henvendelse om, at der på Dragsholm Slot forsvinder dyre malerier i nattens mulm og mørke. APS må hjælpe!
Nu må de tre af sted på en ny mission og indlogere sig på den nærmeste campingplads. På slottet møder de tre den gamle senile fru Fabricius, der ejer malerierne. Slottets kustode, Adam, ser helst at de tre forsvinder, men fru Fabricius tror børnene er hendes børnebørn – hvilket er meget belejligt for sagens opklaring.
På campingpladsen foregår der også mystiske ting. Hvorfor er den nabocamperende tysker fx så velhavende? De tre vikler sig ud i mange spøjse og akavede situationer, men heldigvis har de held til at klare det hele. Rigtig spændende bliver det dog for alvor, da de bliver indespærret i slottets kælder. Nu er gode råd dyre.
Forfatteren Henrik Nilaus har endnu engang skrevet en spændende og munter detektivroman fuld af drama og ægte fortælleglæde. Selv om bogen har fokus på opklaringen af de forsvundne billeder, er Mission 2 ikke mindst en dejlig og varm bog om venskab og ubetinget sammenhold. Sander, Aske og Paprika er tre vidt forskellige børn, men det gør kun bogen endnu mere elskelig. Det er en sjov og spændende bog, som vil tiltrække mange læsere, selv om den ret beset kunne fortjene at plottet stod endnu tydeligere.Nønne Lønne Votborg, sjovforbørn.dk
2. del i krimiserie for drenge og piger, der kan lide spændende og humoristiske krimiserier, hvor børn opklarer mysterier. Til frilæsning fra 10-13 år
Beskrivelse:
Vennerne Sander, Aske og Paprika dannede i bind 1 detektivbureauet APS og opklarede deres første sag om en flok dræbte får i Tønder. Få dage efter at vennerne er tilbage fra Sønderjylland, får de deres anden sag. De skal opklare mysteriet om nogle forbyttede malerier på Dragsholm Slot. Trods Sanders modvilje tager vennerne på campingferie nær Dragsholm Slot og møder både genfærd, en dement enkefrue, en sur campingchef og en tysk kunsthandler, der ifølge Sander, og til Paprikas ærgrelse, har en ret sød datter! Uden at røbe for meget lykkes det endnu engang APS at opklare mysteriet. Til slut lægges der op til et 3. bind, da der tikker en ny sag ind om nogle stjålne biler. Krimiplottet og karaktertegningen er som i bind 1 meget traditionel, men det fungerer og passer godt til genren. Bogen er velskrevet, og særligt dialogen mellem personerne flyder godt. Bogen kan læses uafhængigt af bind 1. Forfatter har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, fx Pinligt!-serien
Sammenligning:
Serien minder i form og niveau om andre krimiserier for samme målgruppe, fx Cornelius Krut og Esme og Igor
Samlet konklusion:
En fin og velskrevet efterfølger til bind 1 i serien om APS Security. Et godt bud på en krimiserie, der kan fænge både drenge og piger fra 10-13 år. Lektør: Marion Tirsgaard.
